01 maj 2006

På vej mod et slankere liv

Jeg er igang med forundersøgelserne til fedmeoperation. Jeg har været til 1. samtale, ultralydsscanning og skal i overmorgen have lavet gastroskopien. Derefter følger endnu en samtale og derpå indstilling til operation - sandsynligvis Århus eller Odense.
Om jeg skal have en gastric banding eller en gastric bypass står hen i det uvisse, men der skal ikke herske tvivl om, at jeg ønsker mig en bypass.
Jeg har virkelig forsøgt at sætte mig ind i de to typer operationer og bypass tiltaler mig mest på trods af, at det er for resten af livet jeg skal leve med en lille bitte mavesæk.
Nuvel først og fremmest skal jeg have overstået onsdag. Jeg er fuldstændig rædselsslagen over undersøgelsen og når først den er overstået, synes jeg også det værste er overstået. Selve operationen er jeg sikker på at jeg sagtens kan klare.....måske lige indtil den kommer tæt på.
Noget andet er at jeg skal indstille mig på ventetid i mindst 1 år!!!

Strikkemæssigt går det trægt. Mit forår står på studier og opgaveskrivning. Jeg skal aflevere min opgave den 29. maj og jeg er slet ikke kommet ordentlig igang endnu. Så de næste uger står i computerens navn.
Dog er der da lidt på strikkepindene. En lækker blød trøje til Fiona skal blot lige syes sammen under ærmerne, et par sokker skal strikkes færdig til en kollega og et sjal skal monteres. Det er vel heller ikke for tidligt. Strikkede den sidste sommer. Den er tiltænkt som fødselsdagsgave, så nu skal det være.

GAAA er gået fuldstændig i stå. Men jeg har da planer om at genoptage firkanterne når jeg får lidt bedre tid igen.

1 Comments:

  • Jeg har fået en gastric banding og helt ærligt så taber jeg mig ikke så meget som jeg troede at jeg ville. Men det går da stille og roligt nedad med vægten.
    På dårlige dage ville jeg ønske at jeg fik en bypass, men det ER en drastisk løsning.
    Skriv eller ring hvis du har nogle spørgsmål :-)

    Knus Britta S

    By Blogger IF Stjernen, at 9:33 PM  

Send en kommentar

<< Home